Skip to main content

Sommerferien er ikke afslutningen – det er starten

Sommerferien er ikke afslutningen på en sæson – den er begyndelsen på en ny sæson med tusindvis af københavnere, som vender tilbage til hverdagen med et ønske om at være aktive, blive en del af et fællesskab eller genoptage gode vaner.

Det er for aktivitet, fællesskab og sundhed

Jeg har brugt sommerferien til at kravle op i et træ og kigge ned, eller måske har jeg gravet mig ned i bunden for at se, hvordan det ser ud blandt dem med sved på kroppen.

Et godt spørgsmål … hvordan vi gør os klar til mere aktivitet, flere fællesskaber og bedre folkesundhed ud af de faciliteter, vi allerede har investeret i.

  1. Hafnia-Hallen er vi klar? – Er det let at komme ind i faciliteterne?
  2. De dyreste m2 er dem, som ikke bruges
  3. Den moderne Københavner – hvordan vil de være aktive i 2026-27?
  4. Kan vi digitalisere os ”ad helvede til?”

Denne debatserie sætter fokus på, hvordan vi kan gøre os klar til mere aktivitet, flere fællesskaber og bedre folkesundhed ud af de faciliteter, vi allerede har investeret i.

Hafnia-Hallen – Er vi klar efter sommerferien?

Det er nu, vi gør de Københavnske anlæg klar, ikke bare fysisk med rengøring og vedligehold, men også i serviceafdelingen, så Hafnia-Hallen er klar til den travleste tid. Altid en ny start på samarbejdet med skoler, foreninger og alle de aktive Københavnere.

Det skal blomstre for fællesskab, aktivitet og sundhed

Efter sommerferien – er vi klar til at fylde idrætsfaciliteterne?

Efter sommerferien begynder en ny indendørssæson. Tusindvis af københavnere leder efter et sted at dyrke motion, blive en del af et fællesskab eller prøve en ny aktivitet.

Hvad skal der til, for at vi er klar?

Ikke kun med rengøring, bookingplaner og åbningstider – men med en fælles ambition om, at alle ledige timer bliver omsat til aktivitet, fællesskab og sundhed.

Efter sommerferien begynder den travleste tid på året for idrætten. Foreninger starter op, skolerne er tilbage, og mange nye københavnere vil i gang med en aktiv hverdag.

Vi skal være klar til at tage imod gæsterne:

  • Børn skal begynde til idræt og få en god start på et langt idrætsliv
  • Studerende flytter til byen og skal skabe nye fysiske fællesskaber med sved på panden
  • Voksne vil genoptage træningen efter ferien
  • Seniorer søger nye fællesskaber – et livslangt aktivt fællesskab

Spørgsmålet er, om vi er klar til at tage imod dem.

København lever 24-7, og københavnerne er aktive i mange forskellige fællesskaber.

Det er ikke nok, at hallerne er fyldt mellem klokken 17 og 22.

Et moderne København har brug for at være klar til moderne Københavnere og være fundamentet for et aktivt liv med fællesskaber. En moderne Københavner har brug for en moderne idrætsfacilitet som summer af liv fra morgen til aften.

Nyt booking system driller

Københavns kommune har investeret i et nyt bookingsystem for foreninger og skoler, det har drillet, og foreninger skal bruge ferien til at få styr på træningstider og trænere. I Hafnia-Hallen har vi besluttet at hjælpe foreningerne, så det er klarhed, inden sæsonen starter.

Ikke med at modtage hundredvis vis af afslag, men med at skabe overblik over de timer, som den enkelte forening har. Bookingsystemet er bygget op omkring konflikt og ikke omkring løsninger. Så derfor er der behov for en oversætter. Hvem har den rolle?

Vi har behov for at foreningslivet kommer godt i gang, både af hensyn til børn, unge og voksne, som har deres primære aktivitet her. Men også for at finde ud af hvordan vi kan være platform for alle de andre aktive Københavnere, som skal have adgang til overskydende kapacitet.

Skal vi kontakte skolerne og klubberne for at hjælpe med at få klarhed – ja, det skal vi.

25% (måske flere) af trænerne, bestyrelsesmedlemmerne og skolelærerne er skiftet ud.

Der bliver skiftet ud blandt trænere og lærere hvert år. Derfor er der behov for lokalt kendskab, så alle parter får mest mulig aktivitet og flest mulige medlemmer. Hvordan får man aflyst en træningstid? Er det muligt at få mere tid til 6 b. osv.?

Lærerne, trænerne og foreningslederne er uden tvivl ryggraden i aktivitetsniveauet blandt børn og unge. Det kan ikke understreges nok – de skal støttes mest muligt for at skabe rammerne for at skabe en stærk idrætskultur med fysisk aktivitet, sved, omklædning, kropslig udvikling mm.

Vi skal skabe et system, som minimerer afstanden mellem de centrale aktører og den aktuelle facilitet. 

Det kræver lokalt kendskab – centralisering skaber afstand og færre aktive

København har en kæmpe opgave, så lad os sikre at værdierne, kendskab til de aktive aktører bevares.

Måske handler Idræts- og sundhedspolitik ikke bare om at bygge mere, men også strategi for, hvordan vi fastholdt kultur og værdier samt følger med i den udvikling der er i samfundet.

Måske kan vi skabe en kultur af samarbejde, fællesskab og fælles mål. Det kræver et anderledes fokus.

Er vi klar efter sommerferien?

I Hafnia-Hallen er vi klar!

Denne debatserie sætter fokus på, hvordan vi kan gøre os klar til mere aktivitet, flere fællesskaber og bedre folkesundhed ud af de faciliteter, vi allerede har investeret i.