Hafnia FamilieFit er vores tilbud til jer, der gerne vil være aktive sammen som familie. Her er det børnene, der er i centrum, og hvor du som forælder deltager aktivt i træningen sammen med dit barn.
Træningen er målrettet børn i alderen 8–11 år og deres forældre, og består af sjove, varierede og funktionelle øvelser, hvor alle kan være med uanset niveau. Vi arbejder med bevægelse, styrke, koordination og samarbejde – altid med fokus på leg og glæde.
FamilieFit handler ikke kun om motion. Det handler om kvalitetstid. Om at være sammen på en ny måde, hvor I støtter, motiverer og griner med hinanden. Her skaber I fælles oplevelser og styrker både relationen og fællesskabet, med jeres barn og med de andre familier på holdet.
Vi har i øjeblikket to hold pr. uge. Tirsdage klokken 16:30 og søndage klokken 10:00. Med start start d. 5 maj.
Det er vores ønske og håb, at vi efter sommerferien kan tilbyde flere hold og vi har en drøm om, at aldersinddele i 7-9 år (børnehaveklasse til 2. klassse) og 10-12 år (3. til 5 klasse) Det vil give os muligheden for at målrette træningen endnu mere efter motoriske niveau og styrke fællesskabet gennem mere jævnbyrdige aldersgruppper. På den måde skaber vi endnu større oplevelser for alle.
Vi tilbyder naturligvis en gratis prøvetime. Skriv til michael@hafnia-hallen.dk med hvilken dag i vil prøve FamilieFit.
Prisen er 389,- pr. måned og gælder for ét barn og én forælder. Som forælder har du også fri holdtræning inkluderet i medlemskabet. Det betyder at du får adgang til vores 15-20 ugentlige hold som du kan bruge som supplement til familietræningen.