Det blomstrer med nye idrætsanlæg i København – men hvilke anlæg er mest succesfulde til at give københavnerne mest aktivitetstid og bidrager mest til mere bevægelse og fællesskab?
Faciliteter til alle københavnere – Part 3
De sidste 20 år er der blevet investeret i mange idrætsanlæg i København, og politikerne på Københavns Rådhus planlægger endnu flere i de kommende år.
Jeg har cyklet rundt i byen og besøgt nogle af de nyeste idrætsfaciliteter – og med mit skarpe blik undersøgt, hvordan vi med fordel kan udvikle fremtidens anlæg, så endnu flere københavnere får glæde af dem.
Og jeg har brug for din hjælp:
Hvilket københavnsk idrætsanlæg mener du er mest succesfuldt – og hvorfor fungerer netop det bedre end de andre?
Nogle af de store anlæg er Kampsportens Hus, Bellahøj Svømmebad, Hafnia-Hallen, Ørestad Skøjtehal og Østerbro Skøjtehal. Men også mindre byggerier som Hal C, Klubhuset i Ryparken, Sundbyøster Hal 2, Ørestad Streethal og mange flere har set dagens lys i nyere tid.
Hvordan fungerer de i dag – og hvordan kan de evt. udvikles, så de rammer en endnu bredere målgruppe og bidrager endnu mere til idræt, sundhed og fællesskaber?
Hvem ved noget om, hvordan faciliteter fungerer bedst for de aktive?
Det gør heldigvis mange – men kun få har fokus på sammenhængen mellem den fysiske indretning og driften af faciliteterne. Derfor er det spændende at læse de seneste ugers indlæg om, hvordan personalet kan være med til at styrke aktivitetsniveauet og den generelle tilfredshed hos de aktive.
Klaus Frejo sætter bl.a. fokus på dette i artiklen ”Vi er ikke i byggebranchen – vi er i branchen for aktivitet, glæde, fællesskab og gode oplevelser.”
Dette understøttes også af forskning fra Syddansk Universitet, hvor konklusionerne står i kø for at fremhæve personalets og organisationens betydning for idrætsfaciliteternes succes.
Disse pointer – og sammenhængen mellem personale og facilitets succes – er indiskutable. Derfor er næste fokus at se på de væsentlige sammenhænge mellem de fysiske rammer, indretning, arkitektur og den velfungerende serviceorganisation.
Hvordan hænger indretning og serviceorganisation sammen?
Ovenstående må ikke få os til at tro, at de fysiske rammer ikke har indflydelse på, hvordan en idrætsfacilitet kan drives af en serviceorganisation i en foranderlig tid med store krav til driften.
Den politiske dagsorden stiller endnu større krav til både faciliteterne og organiseringen bag. Vi har en rolle i forhold til sundhed og fællesskab, og i mange tilfælde indgår vi i samarbejde med andre forvaltninger om at løse komplekse samfundsopgaver.
Min påstand er derfor, at driftsorganisering og indretning hænger uløseligt sammen.
Derfor har jeg sat mig for at undersøge, hvilke af de nye københavnske anlæg der fungerer bedst i brugernes øjne – og om der kan ses en tydelig sammenhæng mellem organisation, indretning og brugeroplevelser.
Dernæst er det værd at spørge sig selv:
Med den politiske dagsorden og et fornyet fokus på fysisk og mental sundhed, har idrætsfaciliteterne i dag en helt anden rolle end tidligere. Det stiller krav – både til organisationen og til, hvordan bygningerne indrettes.
Men Jan B på tur
Min tredje tur bragte mig til Kampsportens Hus, Hal C og Hovedbygningen i Ryparken – to nye anlæg og Hal C, som har 10 år på bagen.
Det er blevet forår, og mange aktiviteter er rykket udenfor, men det dufter stadig af savsmuld – og særligt i Kampsportens Hus er der lagt op til fuld aktivitet på alle flader.
Alle tre steder er flotte og tydeligt præget af høj kvalitet i materialevalg og arkitektur.
Kampsportens Hus byder velkommen. Både de fysiske rammer og personalet er klar. Der er lidt hotel-følelse over ankomsten – høje, flotte paneler henleder tankerne på alt andet end sport, sved og kampsport – men giver et indtryk af kvalitet og et sted, man skal passe på. Det bakker trænerne op om.
De savner dog lidt hygge og foretrækker at samles i møderummet i stueetagen.
Hovedbygningen i Ryparken er kun ét år gammel, og der er endnu ikke kommet rigtig gang i huset. Jeg kan godt tvivle på, om det nogensinde sker – aktivitetsniveauet omkring bygningen er begrænset til en tennishal, fire badmintonbaner og en bevægelsessal.
Det vil i hvert fald kræve en kæmpe indsats at få huset til at leve. Det bliver interessant at se, om der samles flere aktiviteter omkring Hovedbygningen fremadrettet – eller om området forbliver fragmenteret med mange forskellige aktivitetszoner og bygninger.
Hal C er samlingspunktet på Christianshavn og har – med sin gode placering tæt på græsbaner og byens trafikårer – forbilledlige muligheder for at leve 24/7.
Det gør Hal C ikke i juni… Men der er potentiale, og der er ingen tvivl om, at Hal C ville nyde godt af flere aktive m² og et øget fokus på mange flere aktiviteter – måske også som facilitator for områdets øvrige muligheder.
Christianshavn er i vækst og har fortjent, at Hal C fortsætter sin udvikling.
Hvad siger de aktive?
Det er her, du kommer ind i billedet.
Jeg har brug for input til, hvilke idrætsfaciliteter i København der fungerer bedst – eller måske til dem, der ikke gør, og som med omtanke kunne forbedres.
Idrætsfaciliteterne i København skal blomstre, og det skal være muligt at rykke dem op i nedenstående model, så vi kan understøtte flest mulige aktive. Samtidig skal vi bidrage til at indfri de politiske ambitioner om fysisk og mental sundhed – og her spiller vi en vigtig rolle.
Lad os få Idrætsfaciliteter til alle Københavnere.
– Jan B.
