Så selvom København ligger nederst i den kommunale statistisk over idrætsfaciliteter, kan vi vel godt have en ambition om at lave ”Bedre idrætsfaciliteter til alle københavnere” – så hvad kan vi lærer af Skive?
Jeg har flere gange spurgt: ”Hvordan skaber vi flere aktive københavnere, stærkere foreninger og en sundere by?” Svaret varierer, men tydeligt er det, at det ikke kun handler om flere haller og baner – det handler også om, hvordan vi bygger og organiserer vores idrætsfaciliteter. Jeg savner, at vi bruger de erfaringer, vi allerede har, og at København går efter at løfte overlæggeren.
DGI Storkøbenhavn og Folkeoplysningsudvalget havde sat driftsmodeller på dagsordenen i september, og særligt ét oplæg gjorde indtryk.
Thomas Nielsen, direktør for Holbæk Sportsby, fortalte om udviklingen i antallet af aktive og særligt aktive foreningsmedlemmer – og tallene taler deres tydelige sprog: Siden Sportsbyen åbnede i 2019, er antallet af foreningsmedlemmer vokset med 6.000. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som ikke er kommet af sig selv.
Hvad gjorde Holbæk?
Kernen i succesen er to ting:
- Nye, moderne faciliteter – bygget så mange forskellige idrætter kan være under samme tag og møde hinanden, både i aktiviteterne og i de sociale mødesteder.
- En serviceorganisation – et professionelt team, der understøtter foreningerne, koordinerer brugen af faciliteterne og gør det let at være frivillig og foreningsaktiv.
Holbæk Sportsby er derfor ikke bare rammerne. Der er sat en motor ind i de nye bygninger, som driver fællesskaber, giver plads til flere medlemmer og sænker barrieren for at deltage.
Kunne vi gøre det samme i København?
Man kan grundlæggende spørge: Kan vi gøre det samme i København? Når vi bygger idrætsfaciliteter her, ender vi alt for ofte med enkeltstående løsninger: en enkelt hal, en skøjtehal, en skolehal m.m. Projekter uden bemanding eller organisering. Det betyder, at faciliteterne bliver rammer uden motor. Vi bygger karrosseriet – ofte et meget flot karrosseri – men sætter ikke en motor i. Resultatet er skolehaller, som kun bruges af foreningslivet omkring tre timer om dagen i cirka 220 dage om året, og resten af københavnerne får ikke glæde af dem. Foreningerne skal selv løfte alle opgaver og understøttes ikke af miljøet i faciliteten. Potentialet for flere aktive og stærkere fællesskaber bliver derfor ikke indfriet.
Vi skal turde bygge sammenhængende
Hvis vi virkelig vil flytte noget, må vi turde tænke større og mere sammenhængende. Ikke bare bygge foreningshaller, men hele idrætsmiljøer med en drifts- og serviceorganisation, der har de rette kompetencer til at servicere foreningslivet. Kun sådan kan vi sikre, at faciliteterne ikke blot er mursten, men en aktiv kraft i udviklingen af:
- Flere aktive borgere
- Flere medlemmer i foreningerne
- Bedre trivsel og sundere liv for alle aldersgrupper
- Stærkere fællesskaber, som i sidste ende forbedrer livskvaliteten i byen
Vi bør sætte ambitiøse mål
København vokser, og behovet for aktive fællesskaber vokser med. Derfor må vi stille os selv et nyt spørgsmål hver gang, vi bygger:
- Hvordan sikrer vi, at nye faciliteter skaber flere aktive københavnere?
- Hvordan understøtter vi foreningerne bedst muligt – både i drift og udvikling?
- Hvordan kan vi måle effekten på foreningsliv, sundhed og byliv – og bygge derefter?
Hvis Holbæk kan skabe 6.000 nye foreningsmedlemmer på seks år, hvad kan vi så ikke skabe i København ved at tænke i udviklingsplaner og driftsorganisationer? Det kræver, at vi videreudvikler nogle af de anlæg, vi har i dag, så de får volumen, og at vi tænker på tværs og etablerer serviceorganisationer, der kan bære udviklingen.
Men er det ikke dyrere at lade en selvejende institution drive faciliteterne?
Michael Stensbøl fra DGI Byen deltog også i arrangementet, og en vigtig pointe fra ham er, at selvejende serviceorganisationer har muskler til at løfte kommunale opgaver – ofte til en konkurrencedygtig økonomi. Det er de samme erfaringer, vi har i Hafnia-Hallen, hvor vi årligt leverer ca. 18.000 aktivitetstimer til foreninger, skoler og andre kommunale institutioner. Det er en meget konkurrencedygtig kostpris set i forhold til kommunalt tilskud og lejeindtægter fra baneudlejning.
Vi kan holde åbent 6:30–23:00 hver dag med personale på dækket. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en serviceorganisation, hvor de enkelte funktioner understøtter hinanden. Cafeen er eksempelvis med til, at Beachvolley-hallen kan åbne allerede kl. 6:30.
En sundere by kræver modige valg
Idræt er ikke bare motion. Det er fællesskab, trivsel, integration og folkesundhed. Når vi investerer i faciliteter, investerer vi i hele byens livskvalitet.
København skal turde sætte barren højere: Vi skal ikke bare bygge mure og gulve – vi skal skabe rammer, der gør det nemt og attraktivt at være aktiv. Skive og Holbæk har vist vejen. Spørgsmålet er, om vi tør følge efter.
Hvordan sikre Københavns Kommune at målene nås?
Københavns Kommune skal indsætte konkrete måltal og styringsredskaber, som sikrer, at den kontrol, der afgives i driften af faciliteterne, fastholdes gennem objektive indikatorer og tydelig styring.
København bør ligge øverst i statistikken for antal aktive gæster, belægning af faciliteterne samt københavnernes aktivitetsniveau og fællesskaber!
– Jan B.
