Skip to main content

Hafnia holder som bekendt aldrig lukket

Vi har igen i år åbent alle dage mellem jul og nytår – og selvfølgelig også efter nytår.
Her I Hafnia-Hallen er vi kommet i julestemning, og vi holder traditionen tro og træner sammen i juleferien.

Der findes mange måder at være social og skabe sammenhold på, en af dem er at dyrke sport.

Adskillige sportsgrene er bygget op om at vi skal være sammen. Det er f.eks. fodbold og håndbold, hvor man deler alle op- og nedture sammen – man skaber et sammenhold. Dette er også tilfældet med “fritidssport”.

Idræt der dyrkes på amatør-niveau sammen med venner, kolleger eller endda fremmede. Det behøves altså ikke være igennem idrætsklubben, at man får styrket sammenholdet, men det kan være gennem sin arbejdsplads, vennegrupper eller fritidsinteresser.

Hafnia-Hallen holder derfor åben, så vi kan mødes på banen og have en god time eller to sammen.

Find jule-åbningstiderne her

Mange foreninger holder en god fortjent juleferie og det giver en masse fri banetider i Hafnia-kalenderen.

Følg linket her, find jeres jule-bane og hav en aktiv juleferie!

Hafnia-Gym giver plads til nyt

I søndags var der stor omrokering i Hafnia Gym for at gøre plads til 4 spritnye vægtløftningsplateauer fra Eleiko, så der er optimale muligheder for sportsspecifik træning og vægtløftning! I Hafnia Gym skal der være de bedst mulige faciliteter at tilbyde til sportsfolket der træner her i Hafnia-Hallen. Det har gjort at der er blevet rykket lidt rundt for at give plads til de forskellige ting.

Der er stadig ‘work in progress’ og vi tager altid gerne i mod inputs fra vores medlemmer, så vi sammen kan skabe de bedste træningsrammer.

Alexander, leder af Hafnia-Gym:

Den nye opsætning af plateauer gør, at vi lægger os i spidsen, hvad angår faciliteter og muligheder for træning på højt niveau. Omrokeringen har også indfriet vores krav om, at vi skal kunne huse mange forskellige sportsgrene i Hafnia-Gym. Samtidig var det super hyggeligt at kunne bruge søndagen på en slags hovedrengøring med frivillige, og prøve noget nyt hernede”.

Du kan følge Hafnia Gym på Instagram og se den fulde forvandling.

Vi glæder os til at se en masse brug de nye plader henover juleferien!