En god ven, der arbejder indenfor udviklingen af idrætsfaciliteter i Danmark, refererede for et par år siden en undersøgelse af folks motivation for at dyrke idræt. En af konklusionerne var, at ”træning mest af alt er en undskyldning for at have socialt samvær med andre”. Måske lidt mere overraskende i et moderne idrætsbillede, hvor selvrealisering og individuelle præstationer vinder mere og mere frem.
Da han præsenterede det for mig i sin tid, studsede jeg også lidt udmeldingen. Men efter at have tænkt lidt mere over det, giver det jo utroligt meget mening.
Den sociale dimension
For selvfølgelig er den sociale dimension ved idrætten stadig den stærkeste drivkraft til at få folk til at møde op til træning hver torsdag kl. 20.30 til træning i hallen, selvom drømmen om landshold og OL-deltagelse for længst er slukket.
Det gælder også for de unge, de i bund og grund ønsker steder, hvor de kan hænge ud, både som tilskuere, før træning eller efter.
Jeg har været i et utal af haller rundt omkring i Danmark, hvor det traditionelle cafeteria/café-miljø i dag er udskiftet med et upersonligt venteområde og – hvis man er heldig – en kaffeautomat. Steder, hvor man venter, men som ikke tilsiger, at man sætter sig ned med ligesindede. Jeg er sikker på, det er en kæmpe fejl, at der ikke er mere fokus på, hvordan der skabes rum til at dyrke den sociale dimension ved sport noget mere. Selvom jeg langt fra ønsker mig tilbage til det brune, friturelugtende cafeteria fra 70’erne og 80’erne, så savner jeg steder i haller, hvor der hyggeligt og, hvor man naturligt har lyst til at sidde sammen med sine holdkammerater før eller efter træning og vende verdenssituationen over en Faxe Kondi.
Flere hæng-ud-stedet
Med ovenstående in mente arbejder vi i Hafnia-Hallen netop med at skabe de bedste rammer rundt omkring selve idrætten – ved at skabe flere forskellige mødesteder, hvor man kan mødes både før og efter træning. Som det naturlige center har vi opbygget cafeen i Hafnia-Hallen som centrum med et indbydende og hyggeligt miljø, hvor der er liv hele dagen. Men herudover er vi hele tiden på jagt efter de mindre steder, hvor det er muligt skabe mindre ”hænge ud steder”, som fungerer som oaser for unge og gamle.
Jeg mener, at det kræver kræfter og en tro på, at et godt og imødekommende miljø ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Det kræver en indsats og fokus, når vi indretter.
Jeg mener, at flere idrætsfaciliteter med fordel kunne fokusere mere på denne del af rammen for idrætten. For det handler om at tage fat i alle aspekter, når vi vil have børn, unge og gamle til at være aktive – og måske ovenikøbet blive ved med at dyrke idræt. Det sociale aspekt en utrolig vigtig faktor, og fysisk aktivitet er kun en undskyldning for at være social, blive set eller nyde en kold sodavand.
Jan Barslev