Flere Hafnia-Haller i København, det lyder besnærende og er i sidste uge blevet luftet af beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard i et debatindlæg i lokalavisen Havnefronten. I artiklen roser Cecilia Hafnia-Hallen og slår et slag for, at København burde tænke i at bygge ”flere Hafnia-Haller”, så borgerne i Københavns Kommune får bedre mulighed for at være aktive i deres fritid.
Jeg er naturligvis meget stolt over roserne og kunne ikke være mere enige i, at det ville være dejligt, hvis Københavns Kommune prioriterede flere opførsler af sports- og aktivitetsfaciliteter i stil med Hafnia-Hallen. Særligt i forbindelse med den store igangværende udbygning af København – fx i Nordhavnen, Ørestaden og Holmen/Christianshavn, giver det god mening at tænke flere idræts- og kulturfaciliteter ind i ligningen.
Facilitetsudvikling drejer sig også om driftsmodeller
Når snakken kommer på facilitetsudvikling, så får jeg dog lyst til at tilføje en enkelt men meget væsentlig ting til Cecilie Lonnings indlæg. Nemlig et fokus på, hvordan man skaber den bedst mulige sammenhængskraft og driftsmodel omkring de store idrætsfaciliteter som Hafnia-Hallen eller andre lignende anlæg.
Mange anlæg lider under, at idrætsfaciliteter primært ses som fysiske m2 og ofte mangler en strategi for infrastruktur og sammenhængskraft på aktivitetsfladerne. Derudover mangler der fokus på den mere ”bløde” del som kultur, værdier, samarbejdspartnere og segmentering af gæster i ligningen. Hvis vi skal skabe succesfulde idrætsanlæg med høj belægning til gavn for så mange københavnere som muligt, er det helt central. Det er netop disse ting, der er lykkedes i Hafnia-Hallen, hvor et succesfuldt samarbejde mellem Københavns Kommune, CCO-arkitekter, og lokale aktører har været tænkt ind i ligningen fra starten.
Hallens indretning er gennemarbejdet i forhold til aktivitetsflader, flow, mødesteder og en driftsmodel, hvor vi kigger lidt ud over almindeligt vedligehold og rengøring. Modellen handler i høj grad om at fokusere på, hvordan vi skaber en god oplevelse for gæsterne ved at komme i en Idrætsfacilitet.
Idrætsfaciliteters funktion til aktivitet og socialt mødested har ændret sig i løbet af de sidste 20-30 år. Tidligere var hallen et naturligt sted, hvor mange søgte hen for at være sammen med venner, og hvor aktiviteten var i centrum. I dag er der i langt højere grad fokus på en total oplevelse, hvor succesen at komme i hallen hænger sammen med, hvor gode vi er til at målrette oplevelsen til diverse målgrupper og fastholde gæsterne.
Hvor kommer udviklingen fra?
Hvem kan vi lære af, når vi skal tilpasse serviceoplevelsen af at komme i en idrætshal? I Hafnia-Hallen lærer vi selvfølgelig af andre idrætsfaciliteter, som har forstået den nye situation, vi står i. Men vi skeler også til servicekoncepter rettet mod fx butiks- og hoteldrift for at skabe gode oplevelser. Hafnia-Hallen er et eksempel på, hvordan vi målrettet samarbejder med foreninger, skoler, selvorganiserede, private, firmaer m.fl., hvor det gælder, at det drejer sig om at kende deres behov og sørge for, at de genkender mulighederne.
Et eksempel kan være samarbejdet med skolerne. I dag arbejder flere skoler, der har ønske om et kortere skemaforløb på 4-8 uger hen over skoleåret. Hvis vi skal have et frugtbart samarbejde med skolerne, så skal vi kunne tilpasse vores bookingsystem fleksibelt til netop korte perioder, så faciliteterne ikke står tomme, når skolerne ikke længere bruger dem.
Vi har grundlæggende en målsætning om at skabe et sted, hvor aktivitetsniveauet er højt, hvor foreningerne har lyst til at træne. Et sted hvor man bliver hængende efter træning, fordi stemningen er god, og hvor den organiserede idræt suppleres af den mere selvorganiserede aktivitet.
Mange af disse ting er lykkes, og når vi kigger på vores måltal, så handler succesen i høj grad også om vores tilgang til at være værter i vores egen hal. Vi stræber altid efter at skabe gode relationer til vores mange gæster (ca. 500.000 aktivitetsgæster i 2019), og vi opnår høje belægningsprocenter fra vi åbner kl. 6:30, til vi lukker kl. 23.
Jeg har fra hallens åbning af haft et stort fokus på, at vi både skal stille gode faciliteter til rådighed men samtidig også gøre os umage med at skabe rum til den sociale aktivitet rundt om idrætten. Mange mennesker dyrker faktisk sport og motion som undskyldning for at sociale med andre. Den hyggelige cafe med en god og imødekommende stemning og flere små sofaer rundt omkring i hallen. Vi ved, at forældre bliver længere, når de kan sidde i en lænestol og drikke kaffe, samt at de holder af rene toilet faciliteter.
Flere idrætsfaciliteter er en mangelvare, men…
Jeg hilser i den grad fokus på at bygge nye Hafnia-Haller velkommen. Idrætsfaciliteter er en vigtig dagsorden, som vi i den grad har brug for i København i takt med, at byen vokser. Men jeg vil anbefale, at Københavns Kommune anskuer driften af idrætsfaciliteter bredere og ser på, hvordan sammenhængskraften skabes, og hvordan vi kan skabe tidssvarende anlæg.
Faciliteten i sig selv skaber ikke altid den rette stemning. Det er alt det, som foregår rundt om aktiviteten, der fastholder og giver x-factor. Når vi investerer store summer i nye faciliteter, skal vi skabe x-factor hele døgnet hele året, både for den organiserede og selvorganiserede udøver.
Jan
