Hafnias Løbeklub

I starten af januar startede vi vores nye virtuelle løbeklub op. Hele ideen er, at det er nemmere at komme ud i naturen og være aktiv, hvis man er lidt forpligtet over for nogen.

Lige nu er hallen lukket – det samme er fitnesscentrene og derfor kræver det ofte et lille ekstra skub at komme afsted, når vejret er dårligt og motivationen er tilsvarende lille.

Hafnias Løbeklub er måske svaret for dig – hvis du ligesom os andre kæmper lidt med motivationen?

Vi kører hver uge en lille indmelding af mål for ugen på vores Facebook-side. Samtidig har vi til formålet lavet en Strava-klub, hvor vi kan følge med i hinandens aktiviteter. Det virker overraskende godt.

Endelig invitere Kim os ned i hans kælder en gang om uge, hvor han kommer med lidt konkrete tips og tricks til, hvordan du kan komme i gang med at løbe – hvis undskyldningerne er mange og motivationen er lille.

Vi vil rigtig gerne have dig med også. Så meld dig ind i vores løbeklub på Strava