Status for genåbning

I skrivende stund ser vi ind i en gradvis åbning af hallen i løbet af den kommende måneds tid. Heldigvis, for det har efterhånden været en lang, lukket og trist vinter i Hafnia med kun meget få gæster. Så vi glæder os virkelig til igen at kunne tage i mod flere glade og aktive gæster i den kommende tid. I forhold til udmeldingen fra myndighederne kigger vi ind i følgende genåbningsplan:

Planen (foreløbig) for genåbning:

6/4 – åbning for skoler fra 5-8. klasse.

21/4 – åbning for børne/ungeidræt i hallen. Dette er samtidig datoen for, en “to-go-åbning” af caféen med et begrænset udvalg.

6/5 – åbning for voksenidræt for grupper op til 25 personer herunder indetræning i Gym. Denne dato er dog stadig ikke endegyldig bekræftet og vil muligvis blive udskudt til d. 21/5 alt efter smittetryk.

For hallens cafe vil vi melde nærmere ud, hvornår vi regner med at kunne være tilbage i normal drift. Det sker forhåbentlig i starten af maj.

Hæng i. Der ser ud som om, vi snart er i en situation, hvor hallen kan operere på en mere normal måde igen. Vi glæder os helt vildt!