Hafnia-Hallen eksploderer i autonome selvorganiserede aktive børn og unge.
Jeg har tidligere berørt emnet omkring de selvorganiserede sportsudøvere. I Hafnia-Hallen har vi et særligt forhold til denne gruppe, da de er med til at udfylde hallen med stor energi og i stort antal, der besøger os i hallen stort set dagligt.
Vi har fra hallens åbning i 2017 haft fokus på, hvordan vi får det organiserede foreningsliv og skolerne mm. til at fungere sammen med de selvorganiserede aktive. I mit indlæg fra marts 2020 slog jeg på tromme for, at vi dyrker dette samspil noget mere. Det bringer et langt højere aktivitetsniveau ind i faciliteterne og skaber en langt højere facilitetsudnyttelse, og vi oplever at samspillet også styrker den organiserede idræt ved at skabe en facilitet, som lever 24-7. For de fleste mennesker er det sjovere bare at træne i en hal, hvor der er mange andre aktive.
Ny undersøgelse om den selvorganiserede gruppe
For 14 dage siden deltog jeg i en workshop i Ålborg med forskere fra SDU og IDAN, som holdt et oplæg om en ny undersøgelse om unges idrætsvaner, der viste at 28% af alle unge selv svarer, at de ”hænger ud”, når de tilbringer tid i en idrætsfacililtet. De kommer altså ikke i hallen med ét specifikt aktivitetsformål. Det er mange, synes jeg. Det har fået mig til at tænke nærmere over unge mennesker ønske om at hænge ud. Vores fokus på at mikse den organiserede foreningsverden med den selvorganiserede idræt har i min optik fået en ekstra dimension.
Igennem arbejdet med den ”selvorganiserede gruppe” af idrætsaktive, er det blevet tydeligt for mig, at det kræver en yderligere differentiering for at ramme målgrupperne og for alvor skabe meningsfulde tilbud til dem, når de kommer i hallen – uanset deres formål at komme.
For mig at se findes der i hvert fald to undergrupperinger. De ”organiserede selvorganiserede” og den løst koblede selvorganiserede gruppe, som jeg vil kalde de ”autonome selvorganiserede”. Det kræver en nærmere uddybning af, hvad det er jeg ser.
De organiserede
De organiserede selvorganiserede er gruppen af venner og bekendte, som booker tid og betaler for en bane, når de kommer i hallen. De er målrettede i forhold til aktivitet, tidspunkt, og hvem de er aktive sammen med. Det behøver ikke være i hallen, man mødes. Det kan også være løbeturen rundt om søerne i København eller fællesturen i Fitness World.
Det er relativt målrettet, hvad de er sammen om. Aktiviteten og samværet er sat i scene af de selvorganiserede selv. Det er en stor gruppe, som selv tager ansvar for aktivitet, fællesskab og indhold. Det kan fx være 4 venner, der er begyndt at spille badminton eller vejfodboldholdet, der træner fast hver torsdag i vinterhalvåret eller de gamle højskolevenner, som mødes og spiller beachvolley den første søndag i måneden.
Tiden og ”truppen” kan være flydende, hvor der jævnligt kommer nye ansigter til, men der er altid nogen, der sørger for “det administrative”. Det kan være i forhold til at booke baner, sørge for bolde og overtræksveste og sætte rammen. Aktiviteten er i høj grad ”bare” en undskyldning for at for sammen. Så her er det vigtigt, at rammerne omkring selve aktiviteten giver plads til, at man kan sidde og nyde en sodavand eller en øl. For det er her, at røverhistorierne skal deles efter aktiviteten.
Kendetegnende for denne gruppe af selvorganiserede er, at de på mange måder passer sig selv. Men det kræver af os at vi har noget ledig kapacitet og kan servicere de behov, der opstår. Det skaber tryghed for alle parter, at denne gruppe kan få svar på spørgsmål og hjælp. Fx hvis teknikken driller, ligesom de selvorganiserede elsker at blive genkendt og behandlet som gæster i huset. Selvorganiserede er også en del af et stort fællesskab, og hvis de føler sig hjemme, så kommer de igen og er aktive oftere. Denne gruppe har vi rigtig fin kontakt til – og gruppen vokser i omfang.
”De autonome”
Det er her den autonome selvorganiserede adskiller sig. Her er aktiviteten, gruppen og tiden ikke nødvendigvis i centrum. Det er meget flydende, hvilken aktivitet der laves. Omdrejningspunktet er i højere grad at ”hænge ud”. Så er man aktiv, når det passer, og selskabet passer. De autonome selvorganiseredes særkende er netop, at de ikke ved, hvornår og med hvem, de skal være aktive. De hænger ud, skyder lidt på kurven, møder venner og spiller lidt 2 m 2 fodbold. Det er et meget andet aktivitetsmønster end den organiserede selvorganiserede gruppe (og for dens sags skyld den traditionelle foreningsverden), som booker en badminton bane for at spille kl. 10-11, eller løbe en fast tur hver lørdag rundt om søerne, eller mødes med 14 kammerater og spille fodbold i parken. De autonome er langt mere impulsive, og det kan være mere tilfældigt, hvilken aktivitetsflader de bruger.
En overset gruppe
Denne gruppe er overset, når der i den brede offentlighed tales om indsatser for at tiltrække flere foreningsmedlemmer. Men den autonome gruppe af børn og unge er efter min mening mindst lige så interessant. For målet med de mange store nationale foreningsrekrutteringsindsatser er i sidste ende vel at tiltrække flere unge mennesker til at være aktive. Jeg oplever bare, at det ikke nødvendigvis er lysten til at være aktiv, der mangler for de unge. Det er steder, hvor man kan være det på de unges måde.
Derfor har vi igen sat stor fokus på at tiltrække og fastholde gruppen af autonome selvorganiserede i Hafnia-Hallen. Vi skal indrette hallen, så det bliver en naturlig vekslen mellem faste aktivitetsrum (fodboldbanen), frie aktivitetsrum (basketkurven, pannabanen, m.m.) og de fede hænge-ud-steder ind imellem. Vi fastholder og udvikler løbende den organiske indretning rundt omkring i hallen, og vil være endnu mere bevidste om, hvor de gode steder er at hænge ud. Kort sagt – hvordan vi gør det attraktivt at være ung og aktiv i hallen?
Derfor arbejder vi på at skabe flere aktivitetsflader, som ikke kræver banebooking, men som står klar til aktivitet for dem, der kommer ”tilfældigt” forbi. Vi har en “mikro moderne” byindretning, med åbne pladser som blot venter på at blive indtaget. Det tiltrækker selvorganiserede, både dem som booker en bane og de autonome, som hænger ud og er aktive.
En vild søndag
I søndags var jeg i hallen og oplevede en fantastisk aktivitet. Der var for en gangs skyld ingen foreninger i hallen, men vi havde banebookings af selvorganiserede på både badminton, fitness, beachvolley, basketball, fodbold og bordtennis. Ca. 250 personer var aktive med booking i løbet af dagen, men vi havde i alt 1046 gæster i hallen. Dvs. næsten 800 gæster var autonome selvorganiserede, som svedte, hængte ud, løb, spillede bold mm. dagen lang.
Hold nu kæft (pardon my French) – 800 børn og unge på en søndag i september, hvor det i øvrigt var rimeligt vejr udenfor. Det fortæller mig noget om et kæmpe potentiale, vi har for at holde en stor gruppe specielt unge i gang. De selvorganiserede (samlet set) udfyldte vores fælles ramme og skabte en levende facilitet fra kl. 8 om morgenen til kl. 21 søndag aften. Det er da imponerende.
Min opfordring er derfor, at vi i facilitetsverden tænker langt mere kreativt i forhold til, hvordan vi kan være imødekommende overfor de selvorganiserede grupper – særligt den autonome gruppe. Der er et stort potentiale i at indlemme denne gruppe i vores aktivitetsflader. Målet er, at de skal opleve tilfredsstillelsen ved fællesskabet og den fysiske aktivitet.
Hvor synes vi det giver bedst mening at inspirere unge til at “hænge ud”? På Fisketorvet eller i Hafnia-Hallen?
