3 gode julegaveidéer

Julegaveidder

Her på redaktionen er vi vilde med at læse sportsbøger. Og julen er normalt et tidspunkt, hvor der både er tid til at læse, når vejret driller, og du er ved at kløjs i flere julefilm. Så her er 3 stærke anbefalinger på sportsbøger som mulige julegaveidéer, som du enten kan ønske dig eller give i gave. Det vil med garanti skabe glæde.

“KAMPDAG” af Morten Bruun

Hvis du godt kan lide fodboldnostalgi og fantastisk gamle røverhistorier, så er KAMPDAG den helt rigtige bog til juleferien. Morten Bruun gennemgår i bogen 43 af de mest betydningsfulde danske fodboldklubbers historier på en utroligt indlevende måde. Glemte klubber som gamle storklubber som Herfølge, B1901 og B1909 bliver hevet frem i lyset igen og får fortalt deres historier. Og man kan mærke Morten Bruuns interesse for de mange små historier, der gemmer sig rundt omkring ude i Fodbolddanmark.

Kampdag er en naturlig fortsættelse Morten Bruuns anmelderroste bog “Matchday” om engelsk fodbold, som udkom i 2020 – og som virkelig også er en anbefalelsesværdig bog

Bogen er på mange måder perfekt med korte kapitler, der passer perfekt de små julepauser.

“Væddeløber” – Matti Breschel

Matti Breschel var Danmarks måske bedste cykelrytter i slutningen af 0’erne og starten af 10’erne. Han nåede aldrig helt så langt op i verdenscykeleliten, som vor tids Kasper Asgreen og Jonas Vingegaard, men han kunne vinde cykelløb. Og han var rapkæftet og en gudsbenåedet fighter. I dag arbejder Matti som sportschef på cykelholdet EF-Education First/NIPPO , hvor han også sluttede sin aktive karriere i 2018 og er kommentator på Discovery.

Bogen giver en meget dybt indblik i den vilje og det vanvid, det kræver at være med i verdenseliten i cykling.

“Der er antal på alt” – Lars Høeg

Her skal det indrømmes – redaktionen har faktisk ikke læst denne bog endnu. Men den er skrevet øverst på ønskelisten for Lars Høgh er en på alle måder fantastisk fin fyr, der desværre lider meget under sin kræftsygdom. Så vi håber, at julemanden er nådig i år og kommer med bare én hård pakke.