Da det sidste sommer blev meldt ud, at ”Idrætsmilliarden” gav København mulighed for ekstra investeringer i idrætsfaciliteter ud over anlægsloftet, var det en tiltrængt håndsrækning. Jeg blev virkelig glad på det københavnske fritidslivs vegne. Vi har i den grad behov for et løft på området.
Jungletrommerne omkring ”Idrætsmilliarden” rumler nu for alvor i Københavns, For hvordan skal alle de mange udviklingsmidler udmøntes i vores store by, der tørster efter (mange) flere og bedre idrætsfaciliteter? Og hvor langt rækker én milliard overhovedet til at stille denne tørst?
Hvad skal vi forvente af de næste 10 års investeringer?
Jeg er derfor også glad for at høre, at Mia Nygaard, som borgmester på området, er klar til, at “Idrætsmilliarden” kun skal være en del af de investeringer, som skal udmøntes til idrætsbyggerier i løbet af de næste 10 år. Altså en ekstra milliard oveni det eksisterende budget.
Nu skal embedsmænd fra Københavns Kommune inden sommerferie 2022 fremlægge en udmøntningsplan af idrætsmilliarden for Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Kultur- og Fritidsforvaltning. Der kommer med garanti til at være rigeligt af ønsker at tage stilling til.
Den forudgående borgerinddragelsen har været en “succes” på den måde, at der er kommet mere end 600 ønsker til nye faciliteter. Dog sidder jeg tilbage med en følelse af, at den politiske udmøntningsstrategi virker en smule svær at gennemskue. Eller i hvert fald hvilken politisk prioriteringsproces, der kommer til at foregå efter indstillingen fra forvaltningen.
Hvad er den overordnede strategi?
Der foreligger sikkert allerede en form for en strategi, og mit håb er, at den indeholder en oversigt over bydele med behov for yderligere basisfaciliteter og en plan for fyrtårnsbyggerier (fx Gymnastikkens Hus el.lign.) Samt ikke mindst en plan for hvordan vi sikre en drift, hvor foreninger og københavnerne har adgang, når de har fri.
Men der er brug for at få løftet sløret for strategien og planen fra idrætslivet i København, så der både udmøntes midler til basisfaciliteter lokalt og til nye idrætsfyrtårne, som dækker et større geografisk område. Skal der bygges få nye ”fyrtårnsprojekter” a la den nye svømmehal/sansehus på Papirøen eller Skibakken på Amager? Eller skal midlerne hellere bruges på en bredere opførsel/opgradering af flere basisidrætsfaciliteter rundt i bydelene. For det er der jo i den grad også er behov for? Eller er det et ”både og”? Og hvordan sikre vi at flest mulige Københavnere har mulighed for at bruge faciliteterne, når de har fri?
Basisfaciliteter – en del af det lokale forsamlingshus
Med basisfaciliteter mener jeg flere faciliteter, som tilgodeser den store mængde idrætsgrene og som er attraktive at bruge i skoleregi mm. En hver bydel skal have gymnastiksale, en multihal og en fodboldbane. Og jeg vil i den forbindelse igen slå et slag for, at når der skal bygges nye basisfaciliteter, at det bliver gjort sammen med andre kulturinstitutioner. På den måde bliver det større sammenhængende kulturhuse med muligheden for en sammenhængende driftsorganisation. Steder, der formår at have åbent, når københavnerne har fri og vil bruge faciliteterne.
Vi skal overveje, om der fx kan bygges sammen med et bibliotek eller et eksisterende kulturhus. Måske kan der gøres plads til et caféområde eller et mødested. Steder hvor mange forskellige typer gæster/brugere kan samles. Erfaringerne fra Hafnia-Hallen er, at mange gæster avler endnu flere gæster – og frem for alt tryghed. København har brug for disse lokale “forsamlingshuse” med mange mennesker.
Der er (også) brug for fyrtårne
Nogen idrætsgrene og aktiviteter har brug for nye fyrtårne. Altså større aktivitetsfaciliteter, hvor der investeres i mængde og kvalitet, fordi der er brugergrupper, som har behov for en større investering. Ved ”fyrtårnsfaciliteter” er det selvfølgelig oplagt, at vi kigger på, hvor der er oplagte organisationer til at varetage indhold og drift. Og hvordan kan sådan en facilitet være med til at skubbe til en positiv idræts-/byudvikling. Hvor giver det mening (og hvor er der plads til) at placere sådanne anlæg? Hvilke idrætsgrene skal tilgodeses? Hvad ønsker man at opnå med at bruge mange midler på ét eller måske to store anlæg? København har også brug for at udvikle sig på denne front.
Jeg kunne nævne behovet for Gymnastikkens Hus. Eller hvad med et hus Ketcherspil (herunder Padel), flere svømmehaller, nyt atletikstadion, nyt fodboldstadion og listen kunne være meget længere? København skal med sin størrelse selvfølgelig have et passende antal af disse faciliteter. Vigtigst er dog, hvordan de leve sammen med basisfaciliteterne, så der opstår synergier, der får det til at “bimle og bamle” 24-7 og ikke mindst 365 dage om året.
M2 gør det ikke alene
I min optik, har vi brug for, at de mange midler, der nu kommet til rådighed, bliver prioriteret åbent, så de kommer flest mulig til gavn. Processen, indtil nu, har være åben, men også strittet i øst og vest. Alle har kunnet byde ind med alle tænkelige forslag. Andet kan man ikke forvente sig, når interessenter med fokus på sin egen idræt skal komme med forslag. Man kan vel dårligt forestille sig, at man spørger en idrætsleder, om hans/hendes klub kun bruge mere plads/nye faciliteter uden, at svaret prompte vil være ja – vel? Derfor er der brug for en slags ”saglig prioriteringsstrategi”.
Jeg håber, at der er en plan, som kan bruges som rettesnor for de kommende år. En plan, der også vil kvalificere de mange samtaler og workshops, der lige nu foregår i det københavnske fritids- og idrætsmiljø yderligere. Vi har brug for at komme et spadestik dybere. Hvad er det, København har (mest) brug for? Hvordan får vi mest for pengene og ud fra hvilke præmisser, skal det ske? Hvordan skal det drives? Hvor skal/kan der bygges? Hvad skal/kan ikke bygges?
Idrætsmilliarden er en god grund til at lave denne idræts-masterplan. Vi har behov for at sikre idrætsfaciliteterne gør størst mulig forskel for de københavnske foreninger og borgere, så det må ikke blive tilfældigt.
Lad os se eller få lavet ”planen” – Københavnerne står i kø og venter på at være aktive.
Jan
