Vi holder traditionen tro og træner sammen i juleferien

Hafnia holder som bekendt aldrig lukket

Vi har igen i år åbent alle dage mellem jul og nytår – og selvfølgelig også efter nytår.
Her I Hafnia-Hallen er vi kommet i julestemning, og vi holder traditionen tro og træner sammen i juleferien.

Der findes mange måder at være social og skabe sammenhold på, en af dem er at dyrke sport.

Adskillige sportsgrene er bygget op om at vi skal være sammen. Det er f.eks. fodbold og håndbold, hvor man deler alle op- og nedture sammen – man skaber et sammenhold. Dette er også tilfældet med “fritidssport”.

Idræt der dyrkes på amatør-niveau sammen med venner, kolleger eller endda fremmede. Det behøves altså ikke være igennem idrætsklubben, at man får styrket sammenholdet, men det kan være gennem sin arbejdsplads, vennegrupper eller fritidsinteresser.

Hafnia-Hallen holder derfor åben, så vi kan mødes på banen og have en god time eller to sammen.

Find jule-åbningstiderne her

Mange foreninger holder en god fortjent juleferie og det giver en masse fri banetider i Hafnia-kalenderen.

Følg linket her, find jeres jule-bane og hav en aktiv juleferie!

 

 

VM i Hafnia – Vi ser tilbage

Tv,et er slukket, VM-teltet pillet ned og gulvtæppet er rullet sammen.

Fodbold Skal Ses I Fællesskab og det blev der i den grad gjort under #VMiHafnia. I 25 dage har der rullet fodbold hen over skærmen, og vi havde åbnet dørene til at vi kan mødes og tale om fodbold – og selvfølgelig se verdensklasse fodbold! Tusind tak til at alle foreninger og frivillige, der støttede op om #VMiHafnia.

 

#VMiHafnia havde til formål at skabe fællesskaber og samles om fodbolden. Det er det sport kan. Det skaber sammenhold på tværs af alder, køn, etnicitet og baggrund og det havde vi succes med her i Hafnia-Hallen.

 

Facts:

       Mere 10.000 glade fodboldgæster hen over hele VM22.

       Over 100 børne fra lokale SFO’er til VM-eftermiddage

       172 mål i 64 kampe – Der var en masse fejring i VM-teltet.

       Der blev spist 1468 panini’er og 990 flæskestegssandwich, 353 chili con carne under VM-slutrunden. Mums!

 

Når vi ser tilbage, så var det ikke det danske herrelandshold, der kunne brilliere med et godt VM, desværre. Det var til gengæld Marokko der blevet årets sensation – også her i Hafnia-Hallen kunne det ses. De gik fra være cirka 60 personer i VM-teltet til fuldt hus ude på kunstgræsset til kvartfinalen. Lokale frivillige fik helt selv skabt et storskærmsarrangement, og der kom marokkanske danskere fra hele landet og så kampen her i Hafnia-Hallen.

 

Vi havde valgt at bruge VM2022 til at rette fokus på netop disse vilkår i Qatar og FIFA. Vi fik udvidet VMiHafnia til også at indeholde film dokumentar, foredrag, udstilling og aktioner i forbindelse med Danmarks kampe, samt igennem den måned lange VM-turnering. Amnesty International Danmark var forbi til at tale med gæsterne om sportswashing.

Samarbejdet med Amnesty International har også været fantastisk. På kampdage for Danmark holdt de først oplæg for Hafnias udskoling- og gymnasieklasser omkring sportswashing og menneskerettigheder, hvorefter de stod til rådighed for interesserede VM-gæster på deres aktionsplads i forhallen.

 

#VMiHafnia har alt i alt været en succes, og vi glæder os til at gentage festerne igen til EM2024! Så er det forhåbentlig også varmere igen.

 

Håber vi ses!

HAFNIA GYM giver plads til nyt

  .    


I søndags var der stor omrokering i Hafnia Gym for at gøre plads til 4 spritnye vægtløftningsplateauer fra Eleiko, så der er optimale muligheder for sportsspecifik træning og vægtløftning! I Hafnia Gym skal der være de bedst mulige faciliteter at tilbyde til sportsfolket der træner her i Hafnia-Hallen. Det har gjort at der er blevet rykket lidt rundt for at give plads til de forskellige ting.

Der er stadig ‘work in progress’ og vi tager altid gerne i mod inputs fra vores medlemmer, så vi sammen kan skabe de bedste træningsrammer.

Alexander, leder af Hafnia-Gym: 

Den nye opsætning af plateauer gør, at vi lægger os i spidsen, hvad angår faciliteter og muligheder for træning på højt niveau. Omrokeringen har også indfriet vores krav om, at vi skal kunne huse mange forskellige sportsgrene i Hafnia-Gym. Samtidig var det super hyggeligt at kunne bruge søndagen på en slags hovedrengøring med frivillige, og prøve noget nyt hernede”. 


Du kan f
ølge Hafnia Gym på Instagram og se den fulde forvandling.

Vi glæder os til at se en masse brug de nye plader henover juleferien!

Til sidst ønsker vi alle en dejlig jul og vi glæder os til at se jer her i Hafnia-Hallen!