Hvis du undrer dig over at Hafnia-Hallen modsat mange andre idrætsanlæg holder åbent i sommerferien, så er det fordi vi gerne vil opfordre til en aktiv ferie. Vi mener simpelthen, at ferien bliver bedre hvis der både er mulighed for sociale aktiviteter, rejseaktiviteter og for at være fysisk aktiv. Det drejer sig om at nyde fritiden, få smil på læben og måske lidt sved på panden.
Ferie hænger ofte sammen med at rejse, men mange feriedage holder vi også hjemme og sammen med vores venner. Disse dage er oplagte til at være aktiv. Start dagen med en badminton-duel, en løbetur, spille bold med børnene eller bare hænge ud og spille 1 mod 1 på streetbasket kurven.
Aktiv sommer i Hafnia
Vi har udstyret
Det skal være let at komme i gang, så derfor skal vi have let adgang til både faciliteter og rekvisitter. I Hafnia-Hallen har vi i mange haft succes med at låne ud til de unge, og hvis du er Hafnia-Medlem er der også mulighed for at låne musikanlæg til beachvolley kampen eller et spil fodtennis. Jeg mener det er en af nøglerne til succes at der er let adgang til rekvisitter, både børn og voksne har brug for inspiration og her kan de hurtigt komme i gang med net og bolde.
Der er liv i hallen og udover liv på alle aktivitetsfladerne så har vi også åbent i Cafeen. Pausen kan bruges til at følge stjernerne i Tour de France og Wimbledon. Sommeren er fyldt med store sportsbegivenheder, og i år sætter danskerne sig på toppen. Mads Pedersen, der vinder en forrygende etaper, Holger Rune vi skal se på Center Court til Wimbledon eller Vingegaard som skal kæmpe om 1. pladsen mod Pogacar. Når vi ser på disse fantastiske atleter, så kan vi kun drømme om at være med det det niveau. Men drømme kan også inspirere, så lad drømmene give mod til lidt sved på panden og høj puls.
Valby Parken er nærmeste nabo
Det drejer sig om at nyde fritiden og få smil på læben
Fysisk aktivitet beriger humøret, og sport er ingen undtagelse. Når vi prøver nye sportsgrene eller aktiviteter, åbner vi vores sind for ukendte oplevelser og potentielle passioner. Måske har du altid haft lyst til at prøve at klatre, surfe eller spille golf, men aldrig taget springet. I sommerferien er det den perfekte tidspunkt at give sig selv tilladelse til at prøve noget nyt og opdage en helt ny verden af muligheder.
Ved sport opbygges fællesskaber, danne venskaber og møde nye mennesker. Hvis du kender følelsen ved du hvad jeg snakker om, og hvis du ikke har prøvet, så vil Hafnia-Hallen gerne være rammen og lidt sjov, aktivitet og fællesskaber. Det er derfor Hafnia-Hallen holder åbent når du har sommerferie.
/ Jan