Glæden ved fysisk træning styrkes af et fedt miljø

Glæden ved fysisk træning styrkes af et fedt miljø

Jeg bliver bare i bedre humør af at lave fysisk træning, det giver energi at bruge energi, og det er særligt dejligt at træne i et godt træningsmiljø sammen med andre.

 

 

Vi skal fokusere på at sætte glæden ved træning i centrum. Ved at gøre det så har vi langt større chance for at opretholde en kontinuerlig træningsindsats. Uanset om det drejer sig om løbetræning, styrketræning eller en holdsport, hjælper træningsglæden os med at fastholde en daglig rutine.

Jeg mener, at det er vigtigt at have godt selskab, enten i form af en god træningsmakker eller en motiverende træner. Det er også afgørende at have imødekommende faciliteter, da de har en positiv indflydelse på både træningens effekt og glæden ved at være fysisk aktiv.

 

Fede faciliteter understøtter glæden ved at træne

I Hafnia-Hallen stræber vi efter at kombinere vores fantastiske faciliteter med træningsglæde. Vores seneste tiltag er at rykke vores Hafnia-Gym udenfor med moderne udendørs styrketræningsfaciliteter. Sammen med @outdoorgym’s direktør @Pia Kleist har vi lavet en sommeropstilling af kvalitetsudstyr fra @omnigym. Omnigym’s udstyr har en høj kvalitet, et godt design – og ikke mindst er der mulighed for personlige indstillinger, så alle får noget ud af træningen.

Hvordan kan kvalitetsudstyr have noget med glæden ved træning at gøre? Det gør det, fordi vi oplever, at mange gæster føler sig mere motiverede, når de bruger lækkert udstyr. Især ved udendørs styrketræning kan forskellen være markant. Mange træningssystemer tillader ikke individuel tilpasning, men det gør Omnigym. Vi ser straks, at folk synes, at det er virkelig fedt!

Træningsmiljøet er centralt

Det er vigtigt, at vi skaber et samlet træningsmiljø, hvor der både er tryghed samt en servicefunktion, som kan hjælpe gæsterne hvis de har spørgsmål eller behov for assistance omkring deres træning. Det kræver et mødested, hvor man kan ”hænge ud” før og efter træning. Det skaber et rum for fællesskab og en personlig relation til det sted man træner. Her hjælper det gevaldigt at vi har en Café, som sørger for både mad og drikke – og et personale der er til rådighed.

udendørs træning i Hafnia

Styrketræning er sat på dagsordenen – det er også sundt

Jeg hørte Bente Klarlund på DGI Storkøbenhavns konference i foråret om ’det lange sunde voksenliv’. Træning er centralt for det lange sunde voksenliv, så der er behov for gode træningssteder, der har kvalitet og funktionalitet – det mener jeg, at vi har her i Hafnia-Hallen, både inde og ude. Styrketræning er sat på dagsordenen, ikke kun for elitesportsfolk eller de unge i fitnesscentret. Nej, det er centralt for alle der ønsker et ”bedre og længere liv”.

Velkommen

Den nye styrketræningsfacilitet byder os ”velkommen” og er lige om hjørnet. Det er en vigtig læring for os alle: Vores faciliteter skal være tilgængelige, velholdte og skabe et indbydende træningsmiljø. Vi er ikke færdig med at blive bedre, og altid åben for nye indspark og læring af andre ”mødesteder” – træningsfaciliteteter eller ej.

 

/Jan

 

Outdoorgym tilbyder kvalitetsudstyr til udendørs fitness året rundt. Maskinerne fungerer ligesom dem, man kender fra indendørs fitness, med justerbare vægte, som er nemme at indstille. Derfor kan alle få glæde af anlægget, uanset alder, form og ambitionsniveau. Vi transformerer oplevelsen ved traditionel træning i indendørs fitness til mere udbytterig træningsoplevelse i det fri. Og i samarbejde med kommuner og fonde giver vi således alle aldersgrupper nem og fri adgang til en mere sund hverdag