Den netop overståede juleferie viste sig med alt tydelighed, at den ikke-organiserede idræt fik et ekstra niveau efter aflysning af alt organiseret idræt. Alle var pludselig selvorganiseret. Baseret på vores rigtig gode erfaringer fra dette års (travle) juleferie, vil jeg gerne komme med et par bud på, hvordan vi tilgår de mange autonomt selvorganiserede børn og unge, som gerne vil være fysisk aktive.
Da Danmark lukkede ned for skoler og foreningsidræt en uge inden jul, forblev Hafnia-Hallen og andre idrætsfaciliteter (som nogle af de eneste fritidstilbud i Danmark) stadig åbent. Og gæt en gang hvor mange skolebørn, foreningsunge og almindelige godtfolk drog hen, når de havde fri? Rigtigt – til de åbne idrætshaller (dem der var åbne), hvor de kunne være aktive og slippe ud af den hjemlige kedsomhed.
Vi skruer op for bemandingen når alt andet lukker ned.
Vi fik, ganske som vi havde forventet det, besøg af en masse dejlige unge mennesker, som gerne vil være aktive i fritiden og på eget initiativ. Vi havde valgt at skrue op for bemandingen med en ekstra aktivitetsmedarbejder, så vi kunne sikre at alle fik en god oplevelse. Dvs. at man fik en ordentlig modtagelse i Hafnia-Hallen, og på forhånd kendte reglerne og rammerne for at være i hallen. Det sidste er vigtigt. Det betød faktisk, at det var ret nemt for vores unge gæster at finde ud af spille/være aktive sammen. De organiserede sig hurtigt på den uorganiserede måde. Det synes jeg jo er fedt at se. Hafnia-Hallen har i de 14 juledage derfor nærmest ageret som et slags ”socialt partnerskab”, som man kalder det i København. Vi har været med til at organisere en stor blandet gruppe af unge mennesker. Nogle unge betegnet som socialt udsatte, andre unge med en lang historie i foreningslivet.
Vi er hverken trænere eller socialpædagoger. Vi er dygtige driftsfolk. Vi ved godt, hvad der skal til for at 20-30 unge kan spille med den samme bold. Vi ”spiller gerne med” i at finde den rigtige organisering. Men så overlader vi det ofte til de unges egen kreativitet at klare resten.
Klare regler og en lille smule guidance fra vores aktivitetsmedarbejder, som er til stede i hallen, er altså, hvad vi bidrager med. Det er her helt centralt, at aktivitetsmedarbejderen har evnen til at møde gæster i øjenhøjde og sørge for, at der er ”plads” til alle – uanset alder. Hafnia-Hallens model ser ud til at virke for at forskellige aldersgrupper og målgrupper mødes. Det helt centrale punkt er, at finde den rigtige stillingsbeskrivelse og de rigtige personer til jobbet. Personer som kan håndtere (og nyder) kontakten med de unge autonomt selvorganiserede sportsudøvere og skaber et fedt aktivitetsmiljø ud af det.
Hvornår tager vi de unge selvorganiserede alvorligt?
Det leder mig til at tænke lidt nærmere over situationen omkring den gruppe, som jeg i en tidligere blog har kaldt ”de autonomt uorganiserede”. Hvis vi i højere grad skal tage denne gruppe mere alvorligt, mener jeg, at noget af det første, vi bør gøre, er at kigge på den organisering, vi har omkring gruppen. Det er langt fra en ensartet gruppe, men der er i hvert fald én ting, som vi har erfaret virker. Gruppen (/grupperne) skal føle sig velkommen, og der skal være plads til dem. Og vi skal sørge for at have de rigtige engagerede aktivitetsmedarbejdere. En type med det rigtige DNA i forhold til at skabe rum for kreativitet og fysisk aktivitet for mange forskellige grupper af børn og unge.
Jeg synes, det er på tide, at vi kigger på den organiseringsmulighed, vi har i idrætsfaciliteterne over hele landet. Hvordan sikre vi at alle samfundsgrupper, aldersgrupper og nationaliteter har mulighed for gode idrætsoplevelser rundt om på vores fantastiske idrætsanlæg? Er der noget Corona nedlukningerne har vist mig, så er det, at vi har mange forskellige aktivitetsgrupper, som ønsker at gøre brug af de muligheder, der stadig holder åbent. Vores opgave er at finde den rigtige måde og bemanding til at facilitere de mange forskellige grupper.
Foreningslivet er stadig rygraden
For mig er foreningslivet rygraden i vores idrætslandskab. Men mange af vores gæster, specielt mellem 13-25 år, har svært ved at fungere i klubberne. Deres motivation og tilgang til idræt er bare meget forskellig. Trænerne i klubberne skal kunne differentiere på et uhørt højt niveau for at lykkes. Det er ikke kun pædagogiske kompetencer, der nogle gange er i underskud. For at tiltrække den gruppe af unge skal det kombineres med en sportslig faglighed, som udfordrer selv den mest erfarne træner.
Derfor har idrætsfaciliteterne en vigtig rolle i at tiltrække de unge til fysisk aktivitet og fællesskaber. Det er nemlig mit indtryk, at mange allerede føler sig som del af et fællesskab, når man kommer i Hafnia-Hallen og er aktive. Også selvom tilknytningen er meget mere løst forankret end i en traditionel forening.
I Hafnia-Hallen ser vi os selv som en mellemting mellem sociale partnerskaber, andre sociale indsatser og den nuværende kommunale halinspektøraftale. Vi sætter rammer for adgangen i hallen. Vi møder de unge og giver dem mulighed for at være aktive sammen med andre. Og låner gerne en bold ud, hvis der er brug for det. Samtidig intervenerer vi, hvis der er kurer på tråden. Grundlæggende tror vi på de unge selv skal organisere aktiviteten. Der er meget læring i at organisere aktiviteterne og få tingene til at lykkes. Det er lidt ligesom spejderne har haft succes med i mange år. De unge leder andre unge og har et stort ansvar for selv at organisere sig.
Hafnia-Hallen er måske en stor lejrplads?
Måske er Hafnia-Hallen bare en stor lejrplads, med mulighed for shelter, bålplads og andre aktiviteter? Eller et sted hvor man bare kan hænge ud sammen med andre? Det er en interessant tanke, hvis vi kan skabe det samme råderum for udvikling og fysisk aktivitet for en langt bredere gruppe af borgere i hele landet. Både børn, unge, voksne og ældre.
Idrætsfaciliteterne er stærkt undervurderede.
Jeg mener derfor, vi i langt højere grad skal indtænke faciliteterne aktivt i et aktivt hverdagsliv. Det har særlig betydning for de unge selvorganiserede, men har effekt for hele befolkning. Vi kan understøtte de organiserede aktiviteter. Vi kan samtidig skabe grobund for udvikling af aktiviteter for en meget stor del af befolkningen.
Vi skal sikre os, at vi byder alle velkommen på en god måde. Både de organiserede og selvorganiserede aktive unge. På den måde får vi flere ind, der er aktive og flere som mødes, både i det organiserede og uorganiserede rum.
Godt nytår
Jan Barslev
