Det er et stort mål i det københavnske idrætsliv, at vi tiltrækker flere piger og kvinder til fællesskaberne i foreningerne og til fysisk aktivitet. Her betyder både aktiviteterne, indretning af idrætsfaciliteterne og tryghed meget for at skabe større diversitet.
Diversitet på ledelsesgangene i dansk foreningsidræt står lige nu højt på den idrætspolitiske dagsorden. Senest i flere indlæg i Altinget, hvor en række idrætspolitiske topfigurer gav deres bud på, hvad der skal til for at tiltrække flere kvindelig frivillige topledere. Målet er at skabe større diversitet i ledelsen af dansk foreningsidræt.
Uden, at jeg på nogen måde skal skrive mig selv ind i toplederdiskussionen, tillader jeg mig alligevel at komme med et andet perspektiv. Jeg mener, at debatten med rette kan bredes endnu længere ud. Den bør også omhandle diversitet i idrætsdeltagelsen. Der er flere indikationer, der viser, at færre kvinder end mænd er aktive i danske idrætsforeninger. Og at udvikling desværre går i den forkerte retning.
Der er efterhånden lavet en del undersøgelser, som viser, hvordan kvinder vægter indretning, æstetik og tryghed højt i de omgivelser, hvor de færdes, når de er fysisk aktive. Det betyder altså noget i forhold til, hvilket fitnesscenter man melder sig ind i. Det betyder også noget i forhold til, hvilken sport de vil gå til. Og om man har lyst til klæde om sammen med sine holdkammerater efter end træning eller kamp.
Det mener jeg, vi skal gøre noget ved. Det gør vi bl.a. ved at udvikle en bevidst strategi, når det drejer sig om indretning og drift af faciliteter.
Det er vigtigt, at vi får flere piger og kvinder i sporten
Det er vigtigt, at vi får flere piger og kvinder til at være aktive. Både i foreningslivet såvel som i det private fitnesscenter. Min oplevelse er, at stemningen i den enkelte facilitet, bliver mere behagelig med balanceret kønsfordeling. Både på grønsværen såvel som i cafeen. I min optik vil det derfor skabe bedre træningsmiljøer, når vi formår at tiltrække begge køn på lige fod.
Derfor mener jeg, at det er vigtigt at huske på, at stemningen i en idrætsfacilitet også følger med den gode indretning. Det er derfor vigtigt at sørge for at indrette naturlige mødesteder og
Det skal vi huske på, når vi indretter idrætsfaciliteterne. Vi skal skabe den rette stemning og her er det vigtigt at huske på, at stemningen i en idrætsfacilitet også følger med den gode indretning. Flere ting er i spil her. Bl.a. skal vi sørge for at indrette naturlige mødesteder og lad os inspirere af de steder, hvor det lykkes at blande køn i alle aldre.
Det lykkes f.eks. i mange fitnesscentre, som ofte virker meget imødekommende og pæne. Jeg ser det som en nødvendighed, at vi i Hafnia-Hallen tager ved lærer og indretter os, så vi henvender lige meget til både kvinder og mænd. Derfor arbejder vi løbende med at skabe ”rum”, som tiltrækker begge køn, eller i høj grad henvender sig til pigerne og kvinderne.
Hvordan er udviklingen?
Vi kan se, at kvinder i højere og højere grad tilvælger fitnesscentret og yogastudiet, når de skal være aktive. Jeg ser dog også er et stort potentiale i aktiviteter i foreninger med fællesskab, samvær og sundhed i centrum. Men det kræver, at vi har styr på overnævnte faktorer.
Vi skal ikke misforstå debatten og tro, at diversitet handler om at blande hele molevitten. Der er tydelige områder, både inden for idrætsgrene og i indretningen af idrætsfaciliteter, som tiltrækker forskellige køn, så diversitet gælder sig ikke om at blande, men om at forstå de enkeltes præferencer.
Derfor er det vigtigt, at vi bevidst sammensætter et foreningstilbud, som kan tiltrække begge køn og samtidig bevare enkelte idrætsgrenes særkende.
Der skal være rent, lyst og lækkert
Det kan det ikke hjælpe noget, at idrætsaktiviteterne foregår i kolde gymnastiksale, som både slidte er beskidte, fordi det er 20 timer siden, den sidst har set en vaskemaskine. Og samtidig skal ankomsten ikke foregå over en øde og utryg skolegård eller igennem mørke halgangene på vej til den mørke sal.
Nej, der skal lyst, rent og et godt omklædningsrum. Endnu bedre er det, hvis der også er et godt sted at nyde socialt samvær med en kop kaffe eller noget sundt at spise før eller efter træningen.
Mit eget oldboyshold kan måske godt sidde på en ølkasse i et nusset omklædningsrum efter en halvsløj håndboldkamp. Men det serviceniveau bør ikke være rettesnor for det generelle serviceniveau i idrætshallerne. Vi skal op på et helt andet niveau, hvis vi vil have pigerne og kvinderne med.
Hvilke faciliteter er med til at skabe diversitet i brugergrupper?
Jeg har som ambition at skabe et miljø i Hafnia-Hallen, som tiltrækker alle køn, og hvor man har lyst til at opholde sig, både før og efter træning. Derfor kigger vi konstant på at skabe nye aktivitetsflader, der tilgodeser aktiviteter, som kvinder normalt deltager i. Vi udvider derfor snart vores kapacitet på beachvolleyområdet og i vores træningscenter. Herudover har vi et ønske om at indrette en træningssal/dansesal i forbindelse med den planlagte udvidelse af vores træningscenter.
Sand-aktiviteterne, ved vi, tiltrækker en overvægt af kvinder. Men vi oplever samtidig en stor efterspørgsel på faciliteter til dans og andre rytmiske aktiviteter. En dansesal ville f.eks. gøre noget ved fordelingen af køn, og ville støtte op omkring vores mål om en “balanceret hal”.
Den nye Valby Idrætspark
Som mange af jer sikkert ved, foregår der lige nu en proces omkring en opgradering af faciliteterne i Valby Idrætspark – herunder også at bygge nye faciliteter. Denne proces kræver en særskilt blog fra min hånd – for det er en spændende proces lige nu. Men i forhold til problemstillingen omkring diversitet i foreningslivet, er det for vigtigt at understrege, at jeg virkelig håber, at der fra Københavns Kommunes side vil blive tænkt over ovenstående ting. At der bliver tænkt i tryghed og indbydende nye faciliteter, så opgraderingen af Idrætsparken vil komme alle københavnere til gavn.
Diversitet er vigtigt på alle niveauer – fra de yngste udøvere og hele vejen til den øverste ledelse
Min erfaring og oplevelse er altså, at indretningen og driften af vores idrætsfaciliteter betyder meget i forhold til at tiltrække og fastholde vores kvindelige foreningsgæster.
Jeg er overbevist om, at det vil få en positiv indvirkning på både foreningsliv, stemning i idrætsfaciliteter og deltagelsen i mødelokalerne, hvis vi arbejder på at sikre kønsdiversiteten blandt de aktive i det københavnske foreningsliv. Og her kan vi passende starte med at skabe de rette rammer.
/Jan Barslev
