Vi har brug for en ny platform til børn og unge, som har svært ved selv at finde varige fællesskaber indenfor foreningsidrætten. Jeg har tidligere været varm fortaler for, at vi, i Københavns Kommune, begynder at se lidt mere bredt på, hvordan idrætsfaciliteter kan have en større funktion i samfundet. Altså at vi udnytter mulighederne for, at det ikke kun handler om fysiske rum, men at vi også sætter en organisation bagved. Det kan skabe et aktivt miljø, hvor flere børn og unge kan inkluderes til fysisk aktivitet.
Konkret ser jeg, at vores faciliteter har en stor tiltrækningskraft for en lang række ikkeforeningsaktive børn og unge. En gruppe, som ikke har en direkte tilknytning til organiserede aktiviteter. Men en gruppe som gerne stadig vil være aktive sammen med andre. Jeg kalder denne gruppe af børn og unge for ”de autonomt selvorganiserede”. Denne gruppe er kendetegnet ved at komme ofte i hallerne uden foruddefineret formål andet end at ”hænge ud” i et aktivt miljø, og søge et mere tilfældigt aktivitetsniveau sammen med andre.
Det er de autonomt selvorganiserede, som spontant finder sammen med andre ligesindede og spiller en fodboldkamp, hvis der er plads til det. Eller som spiller en omgang ”rundt-om-bordet”, hvis der er stemning og mulighed for det. Eller bare hænger ud og ser en Champions League-kamp på TV.
Hvis vi vil gøre noget for denne gruppe af unge, så har idrætsfaciliteter en unik position at arbejde ud fra. Her er der nemlig andre aktive at spejle sig i og flere steder, er der rum til at være aktive på et uorganiseret niveau. Det kræver ikke andet, end at træde ind ad døren.
Gruppen vokser i antal
I Hafnia-Hallen vokser gruppen af unge, som tilvælger et aktivt miljø at hænge ud i. Antallet af børn og unge, som kommer i hallen på ugentlig basis uden et nærmere formål, har været kraftigt stigende her i hallen i løbet af de sidste par år.
Det er fedt at opleve, at det er attraktivt at være i et miljø, hvor der er “knald” på alle faciliteter, og hvor de kan spejle sig i forskellige aldersgruppers aktivitetsmønstre. Det gælder lige fra klubtræning på fodboldbanen, til voksne beachvolleyspillere eller atleter, som styrketræner i Hafnia-Gym.
Organiseringen er vigtig for at skabe pladsen
Men vi står ved en skillevej. Gruppens stigende omfang er ikke i sig selv et problem. Men vi oplever, at det kan være sværere at få de autonomt selvorganiserede til at passe ind sammen med det organiserede foreningsliv. Derfor skal vi efterhånden allokere mere tid til at fastholde det gode og aktive miljø, som er skabt igennem de sidste 2-3 år.
Her i hallen har hele tiden haft en strategi, hvor vi byder alle, der kommer ind ad døren velkommen. Vi har fx en udlånsordning med bolde og bat, som man kan låne gratis, når man kommer i hallen. Måske er det derfor, vi er blevet attraktive. Vi oplever heller ikke de store problemer med den autonome gruppe, som man fx har set i andre anlæg? Men vi er også et sted nu, hvor vi har brug for at tænke mere strategisk i forhold til, hvordan vi fortsat håndtere gruppen fremover. For det trækker store veksler på vores personaleressourcer, og det kniber efterhånden med pladsen i hallen.
Løsningen kan være en ny Social Platform
Det har fået mig til at tænke over, om vi ikke skal skabe nye rammer for nogle af faciliteterne. Vi kunne sagtens udvide rammerne lidt for, hvordan vi tænker driften. Lad os hente inspiration fra de nuværende ”sociale partnerskaber” i Københavns Kommune. De sociale partnerskaber gives til udvalgte københavnske foreninger, til at arbejde målrettet med at integrere børn og unge i foreningslivet. Denne ordning kan med fordel suppleres af et lignende arbejde med udgangspunkt i selve idrætsfaciliteterne. Med den inspiration kan vi sætte en ny retning for, hvordan vi skaber gode oplevelser for alle i flere af de københavnske Idrætsanlæg.
Min tanke er, at vi bør se på, om der ikke også kan laves en fokuseret indsats på at tiltrække flere børn og unge til at bare at komme i hallen og være aktive sammen med andre? Hvis de oplever at komme i et miljø, hvor de er omgivet af aktiviteter og en positiv stemning, er det gavnligt. Muligheder for gruppen til at være aktive skal være til stede. Det vil over tid smitte positivt af på både de organiserede aktiviteter, såvel som den fysiske trivsel blandt de unge.
Den sociale aktivitetsplatform
Vi skal udnytte de muligheder, vi har i faciliteterne, og den viden og erfaring, vi har fra Hafnia-Hallen til at arbejde videre med ideen. Vi kunne kalde initiativet ”Den sociale aktivitetsplatform”. Vi er meget klar til at lave et pilotprojekt i Hafnia-Hallen omkring sådan et projekt. Men målet bør være, at flere idrætsfaciliteter er med på ideen. I min optik kunne ideen måske endda indtænkes omkring den nye halinspektørordning i nogle af de andre københavnske Idrætsfaciliteter.
Faciliteterne danner rammen som et sted med løst tilhørsforhold, men hvor der er plads til både at hænge ud og være aktiv. Et sted med en voksen, som både kan inspirere og mediere i tilfælde af en konflikt.
Tilbuddet skal ikke være et nyt social-pædagogisk tilbud. De findes allerede i dag i form af forskellige organisationer. Fx Idrætsprojektet, boligsociale initiativer og andre, og de fungerer glimrende. Nej, vi skal skabe et tilbud, der er indrettet, som det vil være, hvis man var i en forening. Bare med udgangspunkt i selve idrætsfaciliteten. Reglerne skal være tydelige, men hvor vi også forventer, at man indretter sig efter hallens øvrige gæster og kan lide at være i et aktivt miljø.
Ikke en konkurrent men et supplement
Jeg er på ingen måde interesseret i, at vi skal til at være konkurrent til vores lokale foreninger om børn og unge. Jeg mener dog samtidig heller ikke, at vi skal være blinde for, at der altid vil være en gruppe af børn og unge som af forskellige årsager ikke bliver foreningsmedlemmer. Uanset, hvor meget vi så gør for det. Og det er denne gruppe, som jeg mener, vi kunne etablere et stærkt tilbud til igennem den sociale aktivitetsplatform.
Idrætsfaciliteterne har tiltrækningskraften for mange børn og unge. Det skal vi udnytte bedre, end vi gør i dag. Gruppen af børn og unge skal ses som et aktiv i forhold til at skabe liv i hallen. Ved at invitere dem indenfor, er målet at skabe en relation, som kan styrkes – også når de bliver voksne.
Fysisk aktivitet er central for velvære både i børne, ungdoms- og voksenlivet. Det er den indsats, vi sætter ind med tidligt, og som vi som samfund for gavn af senere. Social integration er en investering, som ikke kan prioriteres for meget. Hvis den også kan kobles med fysisk og mental velvære, har vi fat i noget meget værdifuldt.
Vigtigst for mig er, at vi gør en indsats for at holde de autonomt selvorganiserede aktive og tæt på os. For det er en vigtig del af en ungdomsliv at være fysisk aktiv sammen andre. Og det kan vi være med til at skabe i Hafnia-Hallen og andre Københavnske idrætsfaciliteter.
Jan Barslev
