Beretning fra en ekskursionsløbetur i København.
Der er udfordringer med at have nok faciliteter til alle borgerne i København. Vi har en generel udfordring med antallet af idrætsfaciliteter, både indendørs og udendørs, derfor kommer der er for tiden rigeligt med gode forslag til Borgerrepræsentation og Kultur- Fritidsforvaltningen for at løse denne situation.
Nogle af foreningerne går foran og udvikler aktiviteter, der passer til de mindre rum og til den fleksible organisering. Andre steder foreslås nybyggeri eller nye måder at organisere de eksisterende faciliteterne på.
Som facilitetsmand er jeg konstant nysgerrig på, hvordan vi får mest ud af faciliteterne. Både dem vi har og ikke mindst dem, som vi udvikler til fremtiden. Jeg vil vove den påstand, at der er uudnyttede potentialer i de faciliteter, vi allerede har, som jeg også har tidligere skrevet om. Men nu har jeg sat mig for, at jeg aktivt vil søge inspiration og tage temperaturen rundt omkring i byen.
Hvordan løser vi de akutte udfordringer i forhold til adgang til faciliteter? Og hvordan påvirker de nye fritidstrends Københavnernes efterspørgsel på faciliteter? (Altså vi nu er realister, der ikke forventer, at der bare bygges nye idrætsfaciliteter på hvert et gadehjørne i de kommende år.)
Derfor – hvilken bedre måde at få syn for sagen, end ved at tage på nogle ekskursionsture rundt i det københavnske facilitetsliv.
Ekskursion Part 1: Østerbro – Hvordan går det så i september 2022?
Derfor har jeg sat mig for at tage på en 3-4 ekskursioner rundt om i det københavnske Idræts- og facilitetsliv på tilfældige tidspunkter for at få syn for sagen. Jeg elsker at løbe, så hvad er bedre end i løbetur i facilitets-primetime mellem kl. 16.30-20.00, hvor det er muligt at besøge de forskellige anlæg.
Tur 1 var i sidste uge, hvor destinationen hed Østerbro. Turen startede i Østerbrohuset, herfra til Konditaget Lüders, Østerbro Skøjtehal, Slottet ved B93, videre til Svanemøllehallen og for at slutte af igen ved Østerbrohuset.
Mange ting kan selvfølgelig have spillet ind på mine observationer netop denne dag. Man bør derfor se min løbetur som et øjebliksbillede – en live opdatering om man vil – men samtidig også en indsamling af kvalitativ empiri.
Faciliteter i højden – som ingen kan se?
For tiden tales der meget om at bygge idræt i højden i København. Det sker særligt pga. af den manglede arealplads i Københavns Kommune. Derfor tænkte jeg, at det var vigtigt at lære af Konditaget Lüders , som er hyldet for, at det er lykkedes at bygge aktivitetsareal i højden. Samtidig er Lüders et eksempel på, hvordan man får private parter med til at skabe nye aktivitetsområder for københavnerne.
Lüders rammer jeg kl. 18:30. Det er 20,5 grader, sol, og jeg finder 7 personer på aktivitetstaget. Det drejer sig om to personlige trænere med samlet 5 kunder. Jeg løber en tur op og ned og er ca. på taget i 7-8 minutter. I den periode var jeg den eneste, som kom op – ud over de 7 personer, som var der i kommerciel anledning. Jeg var ærligt talt lidt skuffet, da jeg har hørt, at Lüders er meget succesfuldt og fyldt med mennesker, når vejret er godt. Men måske er det forventeligt, at en rooftop-facilitet kræver en stærk organisering eller nyhedsinteresse for at være attraktiv. Jeg besluttede mig for at løbe videre.
God plads på isen
Næste stop er Østerbro Skøjtehal, som jeg rammer kl. 19:09. Det var en nærmest trist oplevelse. Jeg finder her fire kunstskøjteløbere i hele hallen. De var netop færdige med træningen, da jeg kom og ups – kl. 19:11 kører ismaskinen ind, og jeg får at vide, at der de næste 30 minutter skal laves is. Vel og mærke i tidsrummet, der normalt betegnes som primetime? Der var ingen andre i skøjtehallen, så min lyst til at vide mere om brugen af denne fantastiske hal døde her. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke har indgående kendskab til drift og brug af en skøjtehal til at vurdere, hvor mange brugere, der normalt er på isen ad gangen i foreningsregi. Men det må være mange, for jeg kan konstatere, at der kun er offentlig skøjtetid mellem kl. 13-14:45 på hverdage? Jeg spekulerer på hvilke københavnere på Østerbro, der løber på skøjter i dette tidsrum.
I forhold til befolkningens megatrends, som i den grad hænger sammen med københavnernes aktivitets-, fritids- og sundhedsvaner, er det spændende at se, hvordan brugen af Københavns nye skøjtehal udvikler sig. Der er lige nu et stort behov for kultur- og fritidsmuligheder til flere københavnere. Derfor virker det som om, der eksisterer et potentiale for at få flere ind i Skøjtehallen en tirsdag aften i primetime i september.
Fuld smæk på Slottet
Til gengæld var der fuld gang i fodboldbanerne (B93) udenfor kl. 19:15, og mange forældre havde skabt den fornødne parkeringsudfordring omkring Slottet. Manglen på fodboldbaner i København har været kendt i mange år, og her lever området omkring Slottet fuldt ud op til forventningerne. Jeg løber videre mod Svanemøllen.
En rolig aften i remisen
Jeg rammer Svanemøllehallen kl. 19:21. Den gamle sporvognsremise er i dag en af Københavns Kommunes store haller med flere 20×40 baner, tennisbane, squashbaner, dansesal, kampsportslokaler, volleyball og fitnessområde. Når man står i den hal – i primetime i bedste sendetid – havde jeg faktisk forventet, at det burde bimle og bamle med folk alle steder. I hvert fald hvis de store kapacitetsudfordringer, der hersker i København, står til trone? Men det var ikke tilfældet denne tirsdag. Faktisk var talte jeg kun 37 mennesker på hele anlægget, hvoraf halinspektøren og jeg var to af dem.
3 fulde 20×40-baner stod helt tomme! 8 badmintonbaner var tomme. To squashbaner var tomme. Og tennisbanen var også tom. Bevares – vejret var indian summer-agtigt udenfor, men jeg havde dog alligevel troet, at der havde været bare lidt højere belægning denne tirsdag. Særligt, når der bliver talt så meget om, hvor svært det er at få foreningstider i Københavns Kommune. Jeg besluttede mig for at løbe retur til mit udgangspunkt og slutte min lille ekskursionstur på 2100 Ø.
En sammentænkt oplevelse
Ca. 8 min senere var jeg tilbage ved Østerbrohuset, hvor min løbetur også startede – til aftenens glædelige oplevelse. Østerbrohuset emmer nemlig af mennesker og energi fra badminton i den ene hal og basketball i den anden, mens der samtidig er dans på repos’en. Cafeen har åbent – hvilket er fantastisk. Men måske skal der kigges på udvalget, så det passer til de unge mennesker, som træner i hallen. En cafe er jo først rigtig god, når der kommer varer over disken, og gæsterne hænger ud før og efter træning. I omklædningsrummet falder jeg i snak med to af de andre gæster. Herfra fik Østerbrohuset gode ord med på vejen. Deres oplevelse var, at her er sjæl og faktisk også liv det meste af året. Det var dejligt at slutte den lille rundtur på en positiv note.
Det blev til 7,2 km’s løbetur med lidt indlagt intervalløb mellem stationerne, så kilometertiden var god. Turen gav mig også tid til mange refleksioner. Jeg tænker godt, mens jeg løber, og jeg får gode ideer.
Det springende punkt i mine tanker var dog, hvordan vi får bedre anvendelse af de idrætsfaciliteter, vi allerede har i kommunen? Og hvordan får vi flere københavnere aktiveret, både i det organiserede liv, men så sandelig også i de muligheder vi giver til det uorganiserede liv? Min umiddelbare oplevelse – baseret på denne tilfældige løbetur – er, at der god plads til udvikling.
/Jan
